Danseundervisning

Arrangementer

September 15.

Nordisk Dans Roskilde

event-img

Dato: Onsdag den 11. september 2019, kl. 19-22.
Pris: Gratis
Lokation: Byens hus, Stændertorvet 1

Nordisk folkedans i nye og friske rammer! Vi leverer live musik og folkedanseinstruktion, og alle kan være med. Kom ned i det stemningsfulde Byens Hus og dans med!

Nordisk Dans Roskilde slår nu endelig dørene op for en fantastisk aften i dansens tegn! Oven på succeserne i København, Aarhus og Odense, får Roskilde nu sin helt egen forening for nordisk dans, og vi glæder os til at byde jer velkommen. Vi havde første arrangement på festivalen Rødder, Fødder og Stemmer i august, og nu begynder vi at have danseaftener i Roskilde by.

Kom som du er og forlad os forandret, for den nordiske dans er til for at blive glad af.

HVAD SKAL DER SKE?
I løbet af aftenen underviser vi i nogle af de sjoveste, flotteste (og måske også udfordrede) danse fra den nordiske folkeskat. Både pardanse og kvadrilliedanse har vi på programmet. Du behøver ikke have danset før, alle kan være med!

Dørene åbner kl 19.00, og kl 19.30. starter musikken og dansen. Herefter er der begynder-workshop, så alle kan være med. Senere på aftenen bliver der længere mellem instruktionerne, så der kan danses igennem, men ambitionen er, at alle er velkomne hele vejen. Kl 22.00 spiller vi den sidste dans, og 22.05 siger vi tak for i aften og på gensyn.

LINE-UP - DANSEINSTRUKTION
Til at lære de skønne nordiske danse fra os, har vi Rikke Rasmussen, der er en fremragende formidler der får dansen til at gå lige i benene med sit store smil og pædagogiske overskud. Rikke er desuden en ferm formidler af de mere avancerede nordiske dansetyper, en evne vi også får at opleve i Nordisk Dans Roskilde.

LINE-UP - MUSIK
Vi leverer live, akustisk musik fra professionelle folkemusikere. På denne aften er det Julian Svejgaard og Clara Tesch der også spiller i Nordisk Dans København, samt rigsspillemand Poul Bjergager.

Vi ses til NORDISK DANS ROSKILDE!